Midtjysk Modelflyveklub Fora Klubsnak Beaver byggetråd/samletråd.

Viser 30 indlæg - 1 til 30 (af 39 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1986
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så landede der en papkasse i gjellerup. Når den er samlet skulle det gerne ligne en dhc-2 beaver. Spændvidde 285cm. Modellen er en vq model fra pichler, og kommer til at veje omkring 7-7,5kg. Jeg vil prøve at dokumentere samlingen og installationen af modellen. Men først skal kassen åbnes

    #1989
    Axel Handrup
    Keymaster

    Ok… kassen lukket op…
    Kvaliteten ser ok ud. Der er nogle ting jeg ville have gjort anderledes hvis jeg byggede den selv fra bunden af, men indtil videre ser det fint ud. Understellet have rykket sig løs i kassen og lavet en lille skade på motorcowlet…Det må jeg fixe senere. Jeg skal indrømme at jeg ikke kunne vente med at komme i gang, så understellet blev sat på så hurtigt at jeg glemte at tage billeder 😀

    #1994
    Axel Handrup
    Keymaster

    Installere hale hjul som det første var nemt… følg manualen ingen problemmer der. Selve halehjulet der var med er af brugbar kaliber men lidt ussel kvalitet, så den blev lige udskiftet med et kavan hjul der lå i skuffen. Og så videre til hovedhjulene. Allerede her løb jeg i det første problem. Manuallen siger at der skal limes én træklods på hver side af det forborede hul i understellet….hmmm. Der er 8 klodser med i pakken og der er ikke noget hul i understellet. Jeg satte klodser på hver side der hvor deres laser skåret omrids passede med selve understellet. Efter lidt fidlen med det viste det sig at jeg havde ramt ca. 10mm ved siden af den fordybning som der indikere hvor der skal bores i plastikken der skal sidde rundt om understellet. Ingen stor katastrofe, men lettere irriterende. Der skulle også 2klodser på undersiden af benet, men kun 1 på oversiden – så passede det næsten perferkt. Nu kan den i hvertfald stå på egne ben. Hale plan og finne blev lige lagt løsligt på, så jeg kunne vurdere modellens størrelse.

    #1996
    Axel Handrup
    Keymaster

    Haleplanet er aftageligt. Så der skal lige limes to styre dyvler i og et plastcover til at lave en overgangen mellem halen og kroppen. OK – første dyvel binder lidt pga en lidt ru overflade… hmmm trykke, trykke, mase.. nu må den da snart sidde rigtigt i hullet. Åh lige lidt mere. Og plub siger det. Dyvlen er væk. Den hoppede lige igennem hullet og ligger og rasler inde i halen. Ti tusinde bandeord senere måtte jeg finde en løsning. Det endte med at jeg skar oversiden op, for så kunne jeg også lime med epoxy indefra i konstruktionen.

    #2000
    Axel Handrup
    Keymaster

    Videre til halefinnen. Pianotråds forbindelsen til at styre roret med skal limes med epoxy og det samme skal ror hængsler og selve finnen. For at spare tørretid( Jeg bruger altid 24 timers epoxy), så blev det hele lavet i en process. Der er ca. 1mm gab mellem udskæringen i kroppen og selve finne…. hmmm øv. Sådan er det bare med ARF modeller. Jeg vil overveje at lægge en kantsamling af beklædning for at skjule gabet, men jeg skal lige se om jeg har den rigtige farve på “lager”.

    #2005
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så kom der rorhorn på haleplanet… og efter at længden af skruerne blev trimmet blev resultatet helt hæderligt.

    #2008
    Axel Handrup
    Keymaster

    Tid til at installere brændstoftank. Normalt plejer jeg at klage over at kvaliteten af slange der medfølger tankene er elendig. Det har VQ models løst…. de har slet ikke sendt en slange med… når men frem med noget tygon slange. Det er godt nok lidt stiv, men klunken er heldigvis så tung at den fint følger tyngdekraften. Når.. men ind i flyveren med tanken… næ nej. Så nemt skulle det ikke være. Den kan nemlig ikke være der……. #^#*@^$/@^#, $^@…
    Efter et par indre sømands eder, må multisliberen i aktion.

    #2013
    Axel Handrup
    Keymaster

    Cockpittet er blevet trimmet så der er plads til tanken, og der er udtænkt en holder der sikrer at tanken bliver holdt fast. Modellen er udstyret med en smart magnet lås så hele pladen med tanken nemt kan tages ud. Jeg regner med at gemme modtager batteri mm. under lågen. Mens limen på tankholderen tørrede blev der også lige limet front plade til motorcowlet på.

    #2014
    Jesper Andersen
    Keymaster

    Det ser godt ud Axel. Rigtig fin flyver. Du er jo hurtig som en ninja. Godt at du også har tid til lidt bande ord 😉

    #2016
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nå… så er det tid til at kigge på motor installationen.
    Hmmm – manualen foreskriver at propellen skal være mellem 150mm og 150mm væk fra motorspantet på flyveren. Det er en meget lille tolerance så jeg må hellere forsøge at være præcis. Så er det super irriterende at de 2 sæt motor-afstandsblokke jeg har i skuffen er henholdsvis 2cm for kort og 2cm for lang.

    #2018
    Axel Handrup
    Keymaster

    Jeg fandt pludseligt ud af at der faktisk er et motor monterings system med i byggesættet… i form af nogle lange gevind stænger og en håndfuld møtrikker. Som koncept er det såmen udemærket, men det er noget irriterende gøgl at justere perfekt og sikre at det ikke rasler løst. Men heldigvis kunne 45min i værkstedet producere nogle rigtigt fine afstandsstykker. Næste problem bliver at montere motoren korrekt. Normalt er der kun én fornuftigt måde at montere en motor i en given model. Men dette gigantiske motorcowl gør at jeg kan placere motoren lige som jeg vil. Åh åh – valg muligheder….. hmmm det må jeg vist lige tænke lidt over.

    #2021
    Axel Handrup
    Keymaster

    Ok… så kom motoren på modellen. Det tog lidt længere tid end forventet, men nu sidder den der. Derudover blev cowlet tilpasset og der er blevet boret og trimmet i spinneren så den passer over propel og motor. Det ser næsten færdigt ud på billederne, men desværre er der mange små opgaver endnu i motorrummet inden det er helt færdigt. Propellen er bare en mockup propel. Der er indkøbt en lækker sølvfarvet mølle som kommer til at se super godt ud med alu-spinneren. Men den træfarvede bliver lige på mens der bygges. Modellen bliver vendt og drejet hele tiden, og det ville være super træls at lave en skade på den nye propel.

    #2023
    Axel Handrup
    Keymaster

    Pynte motoren, der følger med, er i kedelig sort plastik…. så frem med penslen, maling, bor og en frygtelig masse tandstikker. Resultatet er ikke perfekt, men en stor forbedring i forhold til sort plastik.

    #2026
    Axel Handrup
    Keymaster

    Et par afstandsklodser af balsa rundt om pynte-motoren og lidt cyano….så ser det jo helt hæderligt ud. Der blev også lige boret i cowlet til udstødningen. Den kan kun lige præcis aflevere udstødningsgassen på den rigtige side af cowlet, så der er ikke meget der stikker ud og ser grimt ud.

    #2028
    Axel Handrup
    Keymaster

    Næste opgave bliver at sikre lidt køle luft ud af cowlet…. der kan aldrig laves for meget afgangshul, så i første omgang skærer jeg hele den nedre sektion af motorcowlets støtte spant.

    #2029
    Axel Handrup
    Keymaster

    Update…. @$#/@@^…. i min iver for at lave en flot afskæring af spantet, blev der lige pudset efter med dremlen. Det er en halvstor flyver og den er ikke nem at ligge på ryggen, så arbejdsstillingen blev lidt akaver. Resultat – sliberen har lige præcist rørt beklædningen bag spantet og lavet en fin lille slidse hvor olie og snavs kan løsne beklædningen….. når jeg lige bliver færdig med at bande af min egen dumhed, må jeg ud i værkstedet og se om jeg har lidt beklædning der matcher i farven. Så kan jeg også udnytte det nye stykke til at beklæde kanten og fronten af motorspantet så det er beskyttet mod olie.

    #2033
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nå… dagen gik desværre med bil reparationer af og andre opgaver der ikke var relateret til et beaver DHC-2. Men min lille fejl fra i går er blevet fixet og der er lavet gas og choker installation.

    #2043
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så kom man hjem efter en uge i kina og jetlag er ingen undskyldning for ikke at lave noget 🙂 Jeg valgt dog at hoppe lidt i programmet og kigge på flap installationen i stedet for at forsætte med motoren. Manualen er smæk fyldt af design svagheder efter min mening. Manuallen foreskriver en relativ komplex bukning af trækstangen. Som gør at kraften fra roret ikke ikke skubber direkte på linket på servoen. Det betyder at trækstangen gerne vil bukke og bøje under en hård belastning. Desværre måtte jeg erkende at det ikke var muligt at undgå at bukke stangen grundet placeringen af servoen i vingen. Det lykkes mig dog at nøjes med kun ét buk, der ikke er særligt kraftigt, og da trækstangen er relativ kraftig går det nok. Desuden foreskriver manuallen at man skal bruge de medfølgende justerebare koblinger, hvilket er fuldstændigt åndssvagt i min optik. De er ikke til at skrue på og efterspænde når det er samlet i vingen og desuden giver lynkoblingerne bare alt for mange muligheder for ting der kan rasle fra hinanden i luften. Så jeg anvender et stabilt Z-buk i stedet for. Nu er første vinge monteret og det er tid til at kigge på vinge nummer to. På den anden vinge sidder flapservoen på samme måde, hvilket gør at der kun behøves en servo kanal og et Y-kabel for at operere flapsene. Det er selvfølgeligt meget smart men ulempen er at rorhornet rent visuelt ikke sidder samme sted på vingen…. Det kunne jeg godt lave om hvis jeg ville, men det vil kræve en ekstra kanal på radioen eller en servo reverser (som bare er endnu en ting der kan gå i stykker). Da jeg kun har 8 kanaler på min radio og jeg gerne vil have en eller 2 i overskud til evt en svæveflys træk kobling har jeg valgt at forsætte efter modellens planlagte design.

    #2047
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så blev flap servoen monteret i den anden vinge, og et pynte cover blev sat over hullet hvor trækstangen kommer ud af vingen. Jeg kastede mig derefter straks over de to krængrors servoer. Installationen af disse er helt traditionel og tog derfor ikke mange minutter. Derefter blev servoledningerne forlænget. (Loddet sammen, da jeg ikke er fan af stik samlinger skjult i vingen.) Afslutningsvis blev der lavet mpx-stik i vingeroden så samlingen af modellen bliver idiotsikret.

    #2048
    Jesper Andersen
    Keymaster

    Det ser godt ud. Hvad er det for nogle fine grønne stik du bruger til servo forbindelser. De ser ud til at være en tand bedre end standard servo stik.

    #2049
    PeterV
    Deltager

    Multiplex aka MPX stik 🙂

    /Peter V

    • Dette svar blev ændret 8 år, 11 måneder siden af PeterV.
    #2057
    Axel Handrup
    Keymaster

    Tak til peter for at svare for mig, når jeg fuldstændig havde overset at der var blevet stillet spørgsmål. Skulle der være andre der har spørgsmål, så bare fyr løs…. så skal jeg nok prøve at være hurtigere til at svare 🙂

    Nå men det er tid til en update…
    Job nummer 1: montering af tændingsanlæg. Jeg har valgt at placere anlægget så langt fremme så muligt for at holde alle støjene elementer ude ved motoren, og vægt i fronten skader heller ikke på tyngdepunktet. Så en special bøjle blev bukket i blik og skruet over tændingen. Der er skum fra en gammel musemåtte på hver side af anlægget så det er beskyttet bedst muligt mod vibrationer.

    Job nummer 2: brændstofslanger. Jeg hader synlige installationer på skalamodeller, så overløbet fra tanken blev skjult under modellen og tank studsen i kanten af cowlet. Når cowlet er monteret skal man lede efter studserne for at lægge mærke til dem… så jeg er godt tilfreds.

    Job nummer 3: boring og afbalancering af ny propel. Boringen var klaret på 2min og så var det tid til afbalancering, men til min store overraskelse var den i næsten perfekt balance. Det ene blad er nogle få nanogram tungere end det andet, men det er så lidt at jeg ikke nænner at slibe i den flotte lakering for at fixe det. Jeg var lige nød til at skrue det hele på modellen for at se om jeg havde valgt rigtigt med farve og type af propel. Jeg synes selv at det rammer forbilledet rimeligt godt, så jeg er fint tilfreds.

    Job nummer 4: klargøring til montering af højde- og siderors servoer. Jeg måtte lige tage en timeout og tænke lidt over servo installationen. Der er nemlig 4 servo huller i kroppen, men manualen siger kun 2 skal anvendes…. den siger bare ikke hvilke 2. Hmmmm. Beslutningen blev at anvende de to servo huller tættest på halen. Fordelen er at installationen bliver stærkere da trækstangen er støttet næsten helt op til servoen og det minimere risikoen uønskede bøjninger af trækstangen under hårde belastninger. Det giver også en pænere installation da servoerne er mindre synlige. Ulempen er desværre at jeg kan ende men at skulle have en del bly i næsen for at få tyngdepunktet til at passe. Nå men beslutningen er nu taget og trækstangs rørene er trimmet i længden. Selve servoen må vente til en anden dag.

    #2060
    Axel Handrup
    Keymaster

    Hmmm maks 4 billeder af gangen…. nå, men så er resten her.

    #2063
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nå, så er det endnu engang tid til en update. Dagens arbejde bestod af en masse småjob hist og pist på modellen.

    Job 1: Installation af højde/side-rors servoer.
    Da jeg først havde besluttet mig for at anvende servohullerne tættest på spantet hvor trækstængerne kommer, var resten af opgaven rimelig simpel. Manualen foreskriver at der skal anvendes de justerbare skruekoblinger på servohornet…. Men det ignorere jeg. Det er nok at der kan justeres i samlingen mellem trækkablerne, så er det ikke nødvendigt at kunne justere ved servoen også(Det ville bare være endnu en ting der kan fejle.)

    Job 2: Installation af on/off kontakt til tændings anlægget.
    Jeg placerede kontakten i kanten af motorcowlet så den er pænt skjult med også nemt tilgængelig. Jeg førte ladeporten ind i cockpittet og limede den hjemmelavede ladeport fast med epoxy lige ved “dørkarmen”. Så skulle den gerne være nemt at komme til når der skal lades. Kablet blev skjult under noget gaffatape(Det eneste tape jeg havde der var grå:-) )

    #2069
    Axel Handrup
    Keymaster

    Job 3: Gas og choker igen igen
    Det gik pludseligt op for mig at jeg havde dummet mig med installationen af gas og choker trækkablerne. Når nu man gør alt hvad man kan for at holde den elektriske støj fra tændingsanlægget langt væk fra radio-installationen, så er det mægtigt dumt at anvende metal trækstænger 🙂 så ud med dem igen og erstat med plastik.

    #2075
    Axel Handrup
    Keymaster

    Job 4: installation af radio on/off kontakt
    Jeg fik relativt lang tid til at gå med bare at kigge på modellen. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for hvor jeg gerne ville placere modtager og batteri. Næsten uanset hvor jeg valgte at det skulle være, så betød det at der ville være nogle servoer der fik lang distance til batteriet. Jeg vil gerne holde alle forbindelser så korte som muligt for at undgå problemer med spændingsfald i ledningerne. Efter megen grublen og debat frem og tilbage, valgte jeg at modtager og batteri skal gemmes i “loftet” mellem de to vinger. Så var næste spørgsmål hvor on/off kontakten skulle være. Hvis det er for langt væk er det hele tabt igen da batteri spændingen jo skal ud til kontakten inden den fødes videre til modtageren. Jeg valgte at placere kontakten i cockpitloftet lige ved venstre cockpit dør. På den måde er kontakten rimeligt skjult, men alligevel nemt tilgængligt når modellen skal bruges. Lade porten blev sat i døråbningen ved bagdøren. Ladeportene er sat fast med epoxy, men inden limning blev ladeportene viklet ind i tape. Det gør det nemt at skære tapen op og fjerne dem hvis det engang bliver nødvendigt.

    #2079
    Axel Handrup
    Keymaster

    Job 5: Maling
    Sidste job i dag, blev at pynte lidt på den træplade der holder tanken. Jeg havde lige en spraymaling i samme farve som cockpittet, så der var ikke langt fra ide til mission fuldført. Det pynter jo alt sammen.

    #2087
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så blev der fabrikeret 3 batteripakker. En til tændingsanlæg, en til modtager og en til klubbens skoleflyver. 🙂

    Tændings batteriet blev sat på motorspantet med gummi imellem for at dæmpe vibrationer. Det betyder faktisk at hele motor installationen er færdig, så nu kan jeg koncentrere mig om radio delen.

    #2092
    Axel Handrup
    Keymaster

    For at fastholde modtager batteriet i “loftet” af cockpittet, lavede jeg lige en batteribox og pyntede den med lidt maling så den ikke skiller sig ud.

    #2098
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så kom batteri boxen på sin rette plads og modtageren fandt også vej ind i modellen. Det er vildt så lidt den fylder i det kæmpe cockpit…. jeg kan ikke påstå at den er klemt på plads med et skohorn 🙂 Det største problem var at beslutte hvor den skulle være. Der er også lige brugt en time eller to på at forlænge kablerne på de fire servoer der er i kroppen. Ledningerne ser voldsomt lange ud, men de er såmænd ikke længere en krængror servo ledning på en 160cm model.

Viser 30 indlæg - 1 til 30 (af 39 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.