- Dette emne har 203 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år siden af
.
-
Indlæg
-
Jeg tror jeg angriber de to højderor som det næste – og jeg vælger nok en lidt anden løsning end hvad Ziroli tænkte da han designede modellen.
Planen var oprindeligt at lave rorene som på den originale – altså en åben træstruktur med lærred på. Jeg har desværre bare læst så mange skræk historier om flutter og løs beklædning at det giver mig dårlige drømme hvor jeg styrer en dårlig reagerende corsair mod banen med kun et ror. Drømmene ender ikke kønt!
Der er flere ting der gør sig gældende her.
1) Det opriginale ror er så stramt lavet i beklædningen og malet så tykt at kun syningerne afslører at det er lærred. – Det kan blive svært at gengive i model form.
2) Flutteren kommer fra at der er ikke er meget styrke i træskellet af rorene. Det kan fikses men koster i vægt og muligvis skala udseende.
3) Rorene er de eneste overflader på corsair’en der er lærredsbeklædt.Jeg tror løsningen er at fuldbeklæde hele flyet, også rorene, i balsa og et tyndt lag glasfiber. Jeg har set dette gjort, hvor man har simuleret syningerne ned i glasfiberen med et skræmmende flot resultat.
Sååå – næste opgave bliver at om-konstruere rorene til fuldbeklædning og lette konstruktionen så meget som muligt.(og lave trimklapper, og trækstænger, og hængsler….)
Den ene halvdel af det ene ror er klaret… 25% done!
Det tog lidt tid at regne ud hvordan det i praksis laves, men nu er metodikken fundet, så nu gælder det bare om at komme ud over stepperne.Attachments:
50% done. Fik også lavet den interne struktur til trimklapperne. Jeg fandt også lige et billede der viser hvor stramt de kan lave vævet på den originale corsair.
100% done….. med beklædningen af højderor. Så mangler jeg bare
Grovpudsning,
Udskæring af trimklapper,
forkant,
træklink,
finpudsning,
Glasfiber,
osv.Attachments:
En tanke der ofte har slået mig er hvor flotte mange af vores modeller rent faktisk er. DET ER BARE HELT FORKERT!!!!. I 1944 var corsair’en et redskab til at nedkæmpe aksemagterne…. Den blev også anvendt på den måde. Der blev ikke brugt mange minutter på polering. Jeg tror jeg skal til at øve mig i weathering hvis jeg vil have den færdige model til at se sådan ud som på billedet. Flyet er en søster til BIG HOG’ der opererede ud fra samme luft base på samme tid som eskadrille VF-17.
Ulempen ved ikke at bygge en ARF eller et masseproduceret kit er at man til tider kan bruge endeløse timer på næsten ingenting…..
Jeg har på intet tidspunkt haft planer om at lave højderorstrækket som det er vist på tegningen. Det er nemlig en let løsning med store udvendige rorhorn….og nej denne corsair skal ikke være nogen super skala model…. men det der er altså bare for grimt. Så planen har altid været at trækket skulle føres ind i kroppen. Men jeg vil jo også gerne have haleplanet aftageligt.
Det har kostet mange timer i spekulationer og skitse tegninger og på et tidspunkt følte jeg mig overbevist om at jeg havde fundet den rigtige løsning, så den gik jeg igang med at implementere.
Nøøøjjj Det duede bare slet ikke… idé skrottet og de store huller fra systemet skulle udbedres. Så efter 4-5 timers arbejde var jeg tilbage hvor jeg startede… “#¤&”/%/”/#¤%/#¤&.
Ny plan. Se billede. Denne løsning var mere simpel at udføre, men tog alligevel et par timer at lave. Den har bare en stor ulempe. Jeg mangler at montere selve rorhornet på aksen. Men nu kommer der bare et nyt problem. Hvis jeg svejser et metal horn på så er alt godt, men så kan jeg ikke skille systemet ad… nogensinde. Det bryder jeg mig ikke om. dele der kan slides skal kunne skilles ad og servicere.
Jeg tror at et alu servo horn som det på billedet er den rigtige løsning. Jeg vil rille overfladen af pianotråden der hvor armen skal sidde, så burde der være nok styrke i konstruktionen.
Hvis der er nogen der har andre gode ideer, så er det nu de skal på bordet!!
Attachments:
Tid til en prøvesamling af haleplanerne.
Der er lavet indsats lommer i begge højderor, og den ene har fået forkant monteret.
Når begge forkanter er monteret og hele haleplanet er slebet i facon, så skal forkanterne rundes, og de tynde plader der skal lukke spalten mellem højderor og planet laves.Det er ved at være et meget tungt haleplan, så jeg ser frem til at hun taber lidt vægt under slibningen. Jeg må heller gå hårdt til hende, for senere kommer glasfiber, primer og maling + skala detaljer (= mere vægt)
Så er det vist tid til endnu en update. Der er sket en del siden sidst, men det er desværre ikke alt jeg har fået taget billeder af.
1) Haleplanet er blevet pudset i facon
2) Trim og booster tabs er blevet skåret ud og gjort klar til at kunne laves aktive.
3) Der er lavet shrouds af 0,4mm krydsfiner på både booster/trim tabs og hovedspalten.
4) Hele haleplanet er spartlet og finpudset.
5) Alle emnerne er beklædt på undersiden med 25grams glasfiber. Der er brugt ca. 5-6g epoxy på undersiden, så jeg burde ende på ca. 14g når alt glasfiber arbejdet er færdigt på haleplanet.Nu skal det tørre lidt, og så i morgen står det på beklædning med glasfiber på oversiden.
Så blev oversiden og kanterne beklædt med glasfiber og trimmet til efter hærdning.
Center sektionen blev balsa beklædt og limet i kroppen…. Lyder nemt – ikke sandt.Desværre tog det tæt på 6 timer at møve centersektionen på plads. Det shortkit som jeg købte indeholdte to stabilisatorer som skal bruges under montagen af haleplanet. Nu er der bare lige det lille problem at Stabilisatorne vil give haleplanet en hældning på +2grader. Tegningen skiver ikke hvad indstillingsvinklen skal være, men den er tegnet med 0 grader. Så frem med fil og sandpapir. Efter mange hundrede kontrol målinger og små justeringer kom planet endeligt på plads med 0 grader.
Derefter følte jeg trang til at “nusse” med noget andet, så jeg angreb trækforbindelserne på booster tab og trimklapper. Der er mange stumper der skal fabrikeres så der gå nok lidt tid inden det arbejde er færdigt.
Det er næsten 14 dage siden jeg sidst havde balsa-støv under neglene…. Men nu fik jeg endeligt sneget mig ud i værkstedet igen. Dog kun lige i 2 timer, så det blev ikke til så meget. Jeg besluttede mig for at blive færdig med trimklapperne på højre ror. hvilket også lykkes, så nu skal det “blot” gentages på venstre ror. Resultatet blev ret godt. Det er næsten umuligt at skaffe nogle gode tegninger af den originale corsair, og dem jeg har fundet er alle sammen lidt forskellige. Nogle af tegningerne er lidt grynede og liniere er ret tykke, så når det gælder om at måle dimensionerne på rorhorn og trækled så er der en del fortolknings muligheder. Her er alle billederne af den originale en god hjælp.
Nu melder næste udfordring sig.
Trækstangs cover skal/skal ikke….. uhhh svært valg.
Nogle corsairs anvendte et lækkert lille cover hvor trækstangen kommer ud af roret, og andre gjorde ikke.Der er bare et lille problem.
Der findes ingen bileder af “BIG HOG” hvor trimklapperne er synlige. Så jeg er nød til at gætte.Update, mens jeg skriver dette indlæg, er det netop gået op for mig at der er en rødtråd i mine skalabilleder.
Hvis de anvendte cover, så gjorde de det alle steder på flyet inklusiv sideror og vinge. Ligeledes – dem der ikke har et cover har heller ikke på sideroret eller vingen. AHHH…. jeg har et billede af den originale hvor man kan se et cover på sideroret.Så jeg må igang med at lave covers 🙂
Hmm ved nærmere eftertanke så er der lang tid til jeg kan montere trækstangscover for der skal først primers og slibes, så det må lige vente et par dage….
Hvis nogen kan huske det, så havde jeg en snu plan om at anvende et metal servohorn til at lave træk på højderoret. Det var nemlig en mega god ide – Bare ærgerligt at den ikke virker. De er lavet af så blød aluminium at de har meget lidt bid i pianotråden, så den ide måtte jeg skrotte.
Det er vigtigt at jeg kan skille tingene ad, for at kunne male modellen men også for at kunne lave service. Min eneste udvej var at slaglodde et metal rorhorn på højderorsbelaget, og så lave en oversize lejeplade hvor tingene kan komme ind og ud af modellen.
Hold nu op det tog mange timer, men nu virker det!!!!
Når kroppen er så åben som den er lige nu, så er det en god ide at få styr på radio installationen. Specielt trækstænger kan være et mareridt senere i processen.
Det lykkes at lave højderortrækket. (Mangler lige en afstivning midtpå, men det er småting). Fordelen ved at have servoerne i siden er at trækstængerne kommer så langt ud til siden at de ikke er i vejen for cockpittet, eller siderorstræk.
P.t sidder der bare to standard servoer i kroppen. Bare rolig det er bare til mockup. De skal nok blive skiftet med en noget kraftigere udgave.
Denne byggetråd har stået stille i 2 måneder…. Det er for dårligt. Heldigvis har byggeriet kun stået stille i 1 måned 🙂
Så hvad er der sket siden sidst.
1: Trækkabel og servo til halehjulet er blevet monteret.
2: Træk forbindelser til den operative arrestor hook lavet mellem hook og understel.
3: Trækkabel og servo til arrestor hook er blevet monteret.
4: Halelemmene er blevet afstivet som de var på den originale serie af corsairs der gjorde tjeneste på Solomon Island.
5: Lemmene er gjort operative med trækforbindelser til halehjulet.Det sjove er at det er en meget stor flyver, som er en container af plads i forhold til de DLG’er jeg bygger en del af. På trods af dette har installationen af hale understellet drillet som bare pokker. Utallige timer er gået med blot at sidde med en kop kaffe i hånden og kigge ned i halen i forsøget på at finde en løsning på at klemme det hele derned uden store konflikter. Blot det at lave trækket til halelemmene har krævet ca. 12 timers arbejde. Der er lavet utallige forsøg inden den løsning der nu er fabrikeret blev fundet. Det svære er at finde et konvergens punkt hvor afstanden mellem ophængspunkterne er præcis lige lange i både lukket og åben tilstand OG hvor stænger og links ikke støder sammen.
Nu er det heldigvis overstået. Næste punkt på planen bliver at pensle balsaen på halelemmene med tynd epoxy for at kunne lave en metal agtig overflade efter maling. Og derefter så står den på sideror og halefinne.
Det ser knippelgodt ud og vi er nogen (mig) der stadig følger med men det er svært når email notifikationer ikke virker og der går så længe imellem opdateringerne (det sidste er ikke kritik).
Martin – Du har helt ret. Vi skal lige have kigget lidt mere på det email setup.
Der er dog sket lidt siden sidste update. Jeg har påbegyndt opbygningen af sidefinnen og roret. Det går lidt langsomt da der er mange så ændringer jeg laver i forhold til den originale tegning. Jeg laver hængselstypen om fra normale flade hængsler til en hulke hængsel med en gennemgående pianotråd således at roret kan nemt afmonteres. Roret laves fuldbeklædt med balsa og glasfiber i stedet for lærred, og til slut laves der detaljer som trimklap mm. Alt i alt så er det nogle ændringer der tager lidt tid. Jeg smider lidt billeder op senere i dag 🙂
Jeg kan rigtig godt lide konceptet med at tingene kan adskilles.
Af samme årsag kan jeg heller ikke fordrage søm, jeg bruger altid skruer 🙂
Martin – det afhænger selvfølgeligt af selve modellen og prisklassen. En billig ARF med et relativt begrænset liv, der gider jeg ikke. Men de er som regel heller ikke i stormodelsklassen. På denne model, som jeg håber lever i mange år, så vil jeg gerne bruge lidt ekstra tid, så det er nemmere at lave service på stumperne 🙂
Jeg har fået tilpasset de sidste dele i rorforbindelsen, og det kører nu fuldstændigt friktionsløst….lækkert 🙂 Mange af stumperne er blot tack-limet fast, og skal forstærkes inden det er helt færdigt. Og så mangler selve trækarmen til wiretrækket. Men den helt store kamp med at sikre at hængsels-linier og lejeblokke er 100% på linie er heldigvis ovre.
Så blev der lavet lidt metal arbejde. Så nu er der lavet en træk arm til wire trækket…. Er den ikke fin 🙂
Attachments:
Flemming V. var så sød at give mig en trækarm til wirene i den anden ende af flyveren, da jeg ikke lige havde noget på lager. Jeg aflevere den desværre nok tilbage igen, for der er simpelthen for meget slør i lejet på den. Min wireafstand er kun 3cm pga plads problemer i halen. Det betyder at systemet skal være helt slørfrit, ellers virker det ikke korrekt. Jeg kunne sikkert godt købe en stump ved hobbyhandleren som kunne løse opgaven, men hvorfor det – Når man kan lave det selv:-)
Så efter lidt roden i materialekasserne, blev en gammel defekt brushless motor konverteret til en TOTAL slørfri lejeblok til den nye vippearm. Jeg skriver det som om at det tog lige 5min. I virkeligheden brugte jeg vel godt over 1 time på at hakke og slibe i den gamle motor. Nu mangler jeg bare at lave armen og slaglodde den på lejeaksen. Det skal nok blive godt.
Attachments:
Så kom jeg lidt længere. Der er nu lavet en trækarm og hele systemet er monteret i kroppen. Der er monteret et par test wires… Bare roligt. Der kommer kuglelink og bedre stålwire på inden det slutsamles, men dette var lige hvad jeg havde ved hånden til at laven en test af om det virker. Svaret er at det virker ret godt. Der er lidt microscopisk friktion i systemet, men det er meget svært at justere på plads når sideroret ikke er fastmonteret endnu.
Så blev røret til siderortrækket sat fast i sideroret. Der er samtidigt blevet forberedt til trimklappen, som er en tro kopi af konstruktionen fra højderoret. Det er nu 3! gang jeg laver dette, så der er ved at være en vis mængde rutine i det. Det tog da heller ikke mere end 10-15 min.
Til slut er der gjort et forsøg på at udslide kuglelejerne i min multisliber. Den totale vægt besparelse er på 4g => ca. 10%.
– Kan det virkeligt svare sig. Det er jo kun nogle få gram?????
– Ærlig talt nej. For at være helt ærlig så virker det total åndsvagt, og det giver ikke mere fornuft når man regner på matematikken bag det.
Corsairen har en kort snude, så der skal meget til at udbalancere den store hale. Forholdet er ca. 1:4. Så total vægtbesparelse er 4g+4*4g= 20g.
Jeg lavede samme letning på de to haleplaner så nu er vi på 60g besparelse totalt set.Der er bare et stort problem. Når først finnen er beklædt så kan jeg ikke fortyde og gå tilbage og lette den hvis jeg ønsker det – Derfor gør jeg det alligevel. I sidste ende så sparer jeg måske flyveren for en total vægt på 0.5 kg. På en flyver der kommer til at veje 17-20kg har det ikke den store effekt, men lidt har også ret 🙂
Attachments:
Wow der er ensomt herinde. Men i det der ikke er nogen til at modsige mig, så må det jo betyde jeg altid har ret 🙂
Når men lidt er da der sket. Finne og sideror er nu næsten klar til grov pudsningen. Der skal lige nusses lidt mere med spalten efter grovpudsningen. Jeg lukker spalten lige som på højderoret med et stykke 0.4mm krydsfiner, men først og fremmest er næste opgave at lave den sidste forkant øverst på finnen, og dernæst pudse det hele i form. Balsa støv forever!!!
Hej Finn,
Vægten af hele finnen og sideror er pt. på 98g. Det er nok 10 gram mere end jeg håbede på. Jeg tror jeg kan holde den færdige konstruktion på 120g når der er beklædt med glasfiber og lavet de sidste detaljer.
På højderoret er der både trimklapper og booster-taps. Trimklapper er på den originale indiviuelt sat til at give ligeud flyvning ved en given hastighed. Hvor booster-taps er lavet til at mindske belastningen for piloten. Det er helt korrekt at de skal køre modsat af den dominerende bevægelses retning. Se billederne af højderorene – jeg har forsøgt at lave systemet præcist som på den originale, så det burde virke.
Men på sideroret er der kun en stor trimklap og ingen booster-taps. Så jeg laver klappen, men den bliver låst i neutral stilling ligesom dem på højderoret. Jeg vælger at lave trimningen af flyet på hele sideroret i stedet for på trimklapper. Så trimklapperne bliver altså ikke funktionelle.
Der er en sjov lille historie omkring den manglende booster-tap på sideroret. På den originale corsair kunne det kæmpe store sideror godt være alt for aggressiv ved høje hastigheder, så derfor lavede man på nogle af de sidste modeller et delt sideror. Piloten kunne så vælge at frakoble den nederste halvdel af roret når der blev fløjet stærkt og derefter koble hele roret ind igen ved landing og håndtering på jorden. Jeg tror dog ikke det blev den store succes, og corsairen gik ud af produktion kort tid efter så der findes ikke mange af den type.
Så er haleplanet slebet i form og trimklap installeret. Så efter en finpudsning med korn 320 er det tid til at få glasfiber på.
Det er altid spændende at arbejde med glasfiber, men specielt når temperaturen sniger sig i nærheden af 35 grader (Værkstedet har lagt i bagende sol hele dagen.)
Jeg har blændet vinduerne af med avispapir, men da var temperaturen allerede meget høj. Problemet er at jo højere temperatur, jo kortere arbejdstid har man på epoxyien. Så det gælder om at have alle tænkelige materialer og værktøjer lagt frem og klar til brug.Nu er jobbet overstået på den ene side af sideroret, og der er “kun” brugt 5.2g epoxy. Målet om at holde hele sideror og finne på under 120g er stadigt inden for rækkevidde.
Hej Finn,
Nej – så mange klemmer er ikke nødvendigt, men der er begrænset tid at gøre med når der arbejdes med expoxy, og jeg ville ikke risikere at skulle til at lede efter værktøj 🙂Nu er alt glasfiber arbejdet ovre på sideroret, og vægten siger 119g…. yeeeah!!
Attachments:
Nu skulle jeg faktisk lige til at lave det “falske” trækstang til trimklappen, men det gider jeg ikke. Så i stedet kaster jeg mig over kroppen der nu er færdig med alle installationerne der løber ned til halen. Det betyder at kroppen nu kan lukkes med balsa, da resten kan laves gennem vingesadlen.
Først blev højde rorets centersektion lukket, og dernæst kunne der påføres et par balsaplader langs kroppen.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.