Midtjysk Modelflyveklub › Fora › Klubsnak › Ziroli Corsair – byggetråd › Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd
Denne byggetråd har stået stille i 2 måneder…. Det er for dårligt. Heldigvis har byggeriet kun stået stille i 1 måned 🙂
Så hvad er der sket siden sidst.
1: Trækkabel og servo til halehjulet er blevet monteret.
2: Træk forbindelser til den operative arrestor hook lavet mellem hook og understel.
3: Trækkabel og servo til arrestor hook er blevet monteret.
4: Halelemmene er blevet afstivet som de var på den originale serie af corsairs der gjorde tjeneste på Solomon Island.
5: Lemmene er gjort operative med trækforbindelser til halehjulet.
Det sjove er at det er en meget stor flyver, som er en container af plads i forhold til de DLG’er jeg bygger en del af. På trods af dette har installationen af hale understellet drillet som bare pokker. Utallige timer er gået med blot at sidde med en kop kaffe i hånden og kigge ned i halen i forsøget på at finde en løsning på at klemme det hele derned uden store konflikter. Blot det at lave trækket til halelemmene har krævet ca. 12 timers arbejde. Der er lavet utallige forsøg inden den løsning der nu er fabrikeret blev fundet. Det svære er at finde et konvergens punkt hvor afstanden mellem ophængspunkterne er præcis lige lange i både lukket og åben tilstand OG hvor stænger og links ikke støder sammen.
Nu er det heldigvis overstået. Næste punkt på planen bliver at pensle balsaen på halelemmene med tynd epoxy for at kunne lave en metal agtig overflade efter maling. Og derefter så står den på sideror og halefinne.







