Midtjysk Modelflyveklub Fora Klubsnak Ziroli Corsair – byggetråd Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd

#3438
Axel Handrup
Keymaster

Weekendens arbejde har været en mindre katastrofe. 10-12 timer er blevet brugt på meget lidt.
Jeg startede med at udvikle en støbeplug til de bageste canopy rails. Problemet med dem er at de skal krumme lidt. Krumningen løfter canopyet op mens det kører baglands således at det ikke skraber hen af flysiden. Mange vælger at blot at installere en lige skinne, da dette er meget nemmere at lave. Udfordring nummer 2 er så at kroppen jo snæver ind i mod halen, så hvis skinnen blot sidder plant med overfladen så vil canopiet blive trykket skæv hver gang det åbner.

Ved at støbe en skinne kunne jeg løse begge problemer i et elegant hug…..troede jeg. Men efter mange timers arbejde gik det op for mig at min glasfiber støbning simpelthen ikke har den fornødne styrke til at modstå slitage i selve guiden. Efter at have grublet lidt er jeg begyndt at arbejde på en alternativ løsning. Den er dog lidt svær at producere, men når den er bygget burde den virke fantastisk. 10% løst – billeder kommer senere.

Jeg fik også lige kigget på min nyankomne winch-servo til at trække canopiet med. Den er mega lækker, kører godt og har en super blød start og stop funktion. Desværre nåede den ikke altid 100% i mål, hvilket betyder at den står og knurrer for at forsøge at køre den sidste 0.1grad. Dette løste jeg ved at skille den ad og skifte den “billige” servostyring til en aflagt styring fra en gammel HITEC servo. Det virkede fantastisk og servoen når nu altid 100% i mål.

Dernæst gik jeg igang med at lave den medløber der skal sidde i modsatte ende af wiren. Efter at have arbejdet en times tid på den, blev den kastet i skraldespanden lige inden den skulle monteres i flyet. Det gik nemlig op for mig at mit lækre kugleleje hjul + beslag er 3 mm for højt (12mm totalt) og ville dermed kunne ses rage ned lige under instrument bordet. Så et nyt hjul og beslag blev udviklet fra bunden af i glasfiber plade og balsa, den totale højde er nu 5mm. Meget bedre!!!

Når jeg nu havde fingrene i den ende af flyveren. Så greb jeg også lige den falske tankplade(en del af det indkøbte cockpitsæt) der er foran pilotens fødder og begyndte at tilpasse og sætte den i flyet. Det er vigtigt at denne plade sidder godt da den er meget synlig i cocpittet. Efter at have tilpasset i en lille time, gik det op for mig at også denne del nok skal skrottes da den ikke længere passer i formen. Jeg valgte jo at krumme min gulvplade for at give den et mere realistisk udseende. Det er der ikke taget højde for i endeplades dimensioner, og jeg kunne derfor vælge mellem en MEGA synelig spalte hen over tankpladen eller mellem tankplade og gulv. “¤&%&#¤/%&%&%”#!!!!
Endnu en times arbejde spildt. jeg er tvungen ud i at designe en ny plade selv for at få dimensionerne korrekte.

Alt i alt så er der erbejdet koncentret i mange timer, men jeg har meget lidt at vise frem….. Øv Øv. Jeg håber ikke det skal være sådan resten af byggeriet.

  • Dette svar blev ændret 7 years, 9 months siden af Axel Handrup.
  • Dette svar blev ændret 7 years, 9 months siden af Axel Handrup.