Midtjysk Modelflyveklub Fora Klubsnak Ziroli Corsair – byggetråd Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd

#3558
Axel Handrup
Keymaster

Wow… er det allerede mere end 14 dage siden jeg sidst opdaterede tråden. Så er det vist på tide med en lille opfølgning. Der er ikke sket noget større kvantespring siden sidst, men lidt er der dog sket.
1) Robart har erkendt at de har en konstruktionsfejl i deres aktuatorer. De har derfor sendt mig et nyt sæt som i følge Robart “løser alle problemerne”. Jeg modtog de nye aktuatorer i Mandags og de ligner 100% dem jeg har problemer med. Jeg fik dem installeret og testet en smule. Så langt så godt. De kører og har ikke lavet bøvl endnu, så måske Robart har ret….. nu får vi at se.

2) De forreste vingebolt-beslagsklodser (Jep- det er et langt ord.. 🙂 ) er også blevet monteret. Det betyder også at jeg har forkastet Ziroli’s plan om at anvende en dyvel forrest og skruer bagerst, til at anvende 4 skruebolte til at fastgøre vingen. Fordelen er at vingen nu kan lægges ned oven på kroppen og skrues i stedet for at skulle vinkles ind på plads hvor maling let skrabes af.

3) Jeg skal bruge 6 gode hængsler til de bevægelige vinger. Jeg er p.t igang med hængsel nummer 21 (Nope, det er ikke en skrivefejl.) Det viser sig at være meget svært at bore et ø3mm som er 15mm langt uden at boret vandrer skævt i hård aluminium. Jeg fejlede selv det første forsøg, hvorefter jeg lokkede et professionelt firma der lever af at fabrikere produktionsmaskiner til at gøre det for mig. De fejlede 2 gange!. De hængsler hænger mig allerede langt ud af halsen og jeg er ikke tæt på færdig med dem. en vinkelfejl i boringen på blot 0.5grader resulterer i at hængselt binder og kører upræcist.

  • Dette svar blev ændret 7 years, 5 months siden af Axel Handrup.
  • Dette svar blev ændret 7 years, 5 months siden af Axel Handrup.