Midtjysk Modelflyveklub Fora Klubsnak Ziroli Corsair – byggetråd Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd

#3814
Axel Handrup
Keymaster

Efter 3 fejlslagne forsøg på at lave et løfte system baseret på en servo bevægelse, måtte jeg krybe til kortet og erkende at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg valgte derfor at gå ALL IN og designe et fuldt spindel system med feedback til servo potmeteret. Det betyder at positionen kan fuldt ud kontrolleres på lige fod med en normal servo. Det tog et par forsøg at få designet korrekt, og endnu længere tid at producere alle stumperne. Men resultatet blev FANTASTISK!. De har et ocean af kræfter, og løfter vingen med fuld autoritet.

Jeg har også opdaget at mit “smarte” design til låsepalen ikke var så smart endda. Ved en blokkade af låsepalen stallede servoen ikke, men fik det hele til at vride sig helt extremt med mulig destruktion til følge. Jeg har derfor designet en ny mekanisme, der virker meget bedre. Kræfterne er bedre fordelt, og hele systemet er mere sikkert.

Til slut er det hele skilt ad og alle bolte er skåret til i korrekt længde og samlet med masser af locktight.