Midtjysk Modelflyveklub Fora Klubsnak Beaver byggetråd/samletråd. Svar til: Beaver byggetråd/samletråd.

#2043
Axel Handrup
Keymaster

Så kom man hjem efter en uge i kina og jetlag er ingen undskyldning for ikke at lave noget 🙂 Jeg valgt dog at hoppe lidt i programmet og kigge på flap installationen i stedet for at forsætte med motoren. Manualen er smæk fyldt af design svagheder efter min mening. Manuallen foreskriver en relativ komplex bukning af trækstangen. Som gør at kraften fra roret ikke ikke skubber direkte på linket på servoen. Det betyder at trækstangen gerne vil bukke og bøje under en hård belastning. Desværre måtte jeg erkende at det ikke var muligt at undgå at bukke stangen grundet placeringen af servoen i vingen. Det lykkes mig dog at nøjes med kun ét buk, der ikke er særligt kraftigt, og da trækstangen er relativ kraftig går det nok. Desuden foreskriver manuallen at man skal bruge de medfølgende justerebare koblinger, hvilket er fuldstændigt åndssvagt i min optik. De er ikke til at skrue på og efterspænde når det er samlet i vingen og desuden giver lynkoblingerne bare alt for mange muligheder for ting der kan rasle fra hinanden i luften. Så jeg anvender et stabilt Z-buk i stedet for. Nu er første vinge monteret og det er tid til at kigge på vinge nummer to. På den anden vinge sidder flapservoen på samme måde, hvilket gør at der kun behøves en servo kanal og et Y-kabel for at operere flapsene. Det er selvfølgeligt meget smart men ulempen er at rorhornet rent visuelt ikke sidder samme sted på vingen…. Det kunne jeg godt lave om hvis jeg ville, men det vil kræve en ekstra kanal på radioen eller en servo reverser (som bare er endnu en ting der kan gå i stykker). Da jeg kun har 8 kanaler på min radio og jeg gerne vil have en eller 2 i overskud til evt en svæveflys træk kobling har jeg valgt at forsætte efter modellens planlagte design.