Midtjysk Modelflyveklub › Fora › Klubsnak › Beaver byggetråd/samletråd. › Svar til: Beaver byggetråd/samletråd.
Job 4: installation af radio on/off kontakt
Jeg fik relativt lang tid til at gå med bare at kigge på modellen. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for hvor jeg gerne ville placere modtager og batteri. Næsten uanset hvor jeg valgte at det skulle være, så betød det at der ville være nogle servoer der fik lang distance til batteriet. Jeg vil gerne holde alle forbindelser så korte som muligt for at undgå problemer med spændingsfald i ledningerne. Efter megen grublen og debat frem og tilbage, valgte jeg at modtager og batteri skal gemmes i “loftet” mellem de to vinger. Så var næste spørgsmål hvor on/off kontakten skulle være. Hvis det er for langt væk er det hele tabt igen da batteri spændingen jo skal ud til kontakten inden den fødes videre til modtageren. Jeg valgte at placere kontakten i cockpitloftet lige ved venstre cockpit dør. På den måde er kontakten rimeligt skjult, men alligevel nemt tilgængligt når modellen skal bruges. Lade porten blev sat i døråbningen ved bagdøren. Ladeportene er sat fast med epoxy, men inden limning blev ladeportene viklet ind i tape. Det gør det nemt at skære tapen op og fjerne dem hvis det engang bliver nødvendigt.



