Midtjysk Modelflyveklub › Fora › Klubsnak › Ziroli Corsair – byggetråd › Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd
OK…. planen er som følger:
Modellen SKAL ikke være en super skala model!!!
Jeg kommer nok til at gentage den sætning for mig selv mange gange, så jeg tager den lige igen. Den skal ikke være super skala!
Der er dog et par ting i designet som jeg vil rette/ændre.
1) Vingen er designet i et stykke. Jeg laver den 3-delt
2) Vingen skal kunne folde op og ned som originalen(Kæmpe udfordring)
3) Canopy laves så det kan skydes op og i som originalen(via senderen)
4) Haleplanet er meget bredt og gør det svært at opbevare modellen, så det skal laves aftageligt i 2 dele.
5) cowl-flaps er fastlåste i åben position i designet. De skal laves funktionelle.
6) Vingen skal opdates med skala korrekt stall fix. Den original corsair havde problemer under landing med at den pludseligt stallede på højre vinge. De løste man med en lille trekant limet fast på højre vingeforkant lige ved siden af maskingeværene.
7) Den originale corsair har en karakteristisk pukkel(krumning) lige bag canopiet. Dette er ikke i designet, men jeg vil prøve om jeg kan lave det uden at ændre vildt meget på konstruktionen.
8) Den originale corsair (F4U-1A) anvendte en lærredsbeklædt ydervinge. Det var først efter WWII at den fik metal beklædning på alle flader. De kunne dog nogle tricks med lærred da de byggede corsairs. På en eller anden måde lykkes det dem at lave beklædningen så stram at den ikke hænger ned i mellem ribberne.
Det gør at man ikke kan se ribberne overhovedet. Det eneste der afslører at det er en ribbevinge er at der er tynde metalstrips som er skruet oven på beklædningen for at holde den fast.
Efter at have læst en masse byggetråde på nettet af personer der netop bygger denne model for at vinde skala konkurrencer, så har de alle problemer med at genskabe en så stram beklædning. De har alle udtalt at hvis de skulle bygge en corsair igen, så ville de fuldbeklæde ydervingen med balsa og glasfiber, og så simulere ribberne med ultra tynde metal/plastic strips der hvor der burde være synlige ribber. Så det vil jeg gøre. Det giver en stivere vinge, og jeg udgår at skulle lave en vinge der er halvt beklædt med lærred og halvt med glasfiber.
Det er planen….. lad os nu se hvordan det går 🙂
-
Dette svar blev ændret 9 years, 10 months siden af
Axel Handrup.
