Midtjysk Modelflyveklub › Fora › Klubsnak › Ziroli Corsair – byggetråd › Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd
Jeg tror jeg angriber de to højderor som det næste – og jeg vælger nok en lidt anden løsning end hvad Ziroli tænkte da han designede modellen.
Planen var oprindeligt at lave rorene som på den originale – altså en åben træstruktur med lærred på. Jeg har desværre bare læst så mange skræk historier om flutter og løs beklædning at det giver mig dårlige drømme hvor jeg styrer en dårlig reagerende corsair mod banen med kun et ror. Drømmene ender ikke kønt!
Der er flere ting der gør sig gældende her.
1) Det opriginale ror er så stramt lavet i beklædningen og malet så tykt at kun syningerne afslører at det er lærred. – Det kan blive svært at gengive i model form.
2) Flutteren kommer fra at der er ikke er meget styrke i træskellet af rorene. Det kan fikses men koster i vægt og muligvis skala udseende.
3) Rorene er de eneste overflader på corsair’en der er lærredsbeklædt.
Jeg tror løsningen er at fuldbeklæde hele flyet, også rorene, i balsa og et tyndt lag glasfiber. Jeg har set dette gjort, hvor man har simuleret syningerne ned i glasfiberen med et skræmmende flot resultat.
Sååå – næste opgave bliver at om-konstruere rorene til fuldbeklædning og lette konstruktionen så meget som muligt.(og lave trimklapper, og trækstænger, og hængsler….)
