Midtjysk Modelflyveklub Fora Klubsnak Ziroli Corsair – byggetråd Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd

#3626
Axel Handrup
Keymaster

Nu er der måske nogen der tænker at der ikke er sket en hujende fis de sidste tre uger… Men det er ikke helt sandt, jeg har bare ikke haft tid til at opdatere bygge tråden 🙂

Aktivitet siden sidst:

1) Begge canopy braces(De to stænger der støtter rundt langs kanten af canopiet) er lavet færdige. De er nu fuldbeklædt i ABS plastik med lidt lim-nitter for et mere korrekt udseende og primet i mode-rigtigt gråt. Så de er nu klar til den endelige maling, hvilket først sker sammen med resten af interiøret. Der er ikke lige nogen billeder af dette, så brug jeres fantasi 🙂

2) Firewall/fodpanel: Jeg har længe vist at jeg før eller siden ville komme til at kæmpe med at designe fodpanelet, men nu kunne jeg ikke udskyde opgaven længere. Problemet er at denne flyver bliver primært designet til at flyve og ikke til at være skalakorrekt. For optimal ror-kontrol er der direkte træk til højde rorerne som krydser over cockpit gulvet. Set oppe fra ligner disse stænger et par kraftige hydrolikrør og ser derfor ganske pæne ud i bunden af gulvet. Problemet er bare at jeg SKAL kunne lave service på disse stænger, hvis det er nødvendigt, og dermed skal jeg hele tiden sikre at de kan komme ud igen. Det betyder desværre at fodpanelet skal være aftageligt.

Fodpanelet er formet i en meget kompleks form, og det er en kamp i sig selv at skære et stykke balsa der passer perfekt i hullet. At lave dette stykke som et puslespil af 4 emner gjorde det bestem ikke nemmere. Men nu er det heldigvis lavet. Fodpanelet er malet og klar til montage. Næste opgave bliver at lave en form for skrue montage på bagsiden som nemt kan tilgåes.

  • Dette svar blev ændret 6 years, 10 months siden af Axel Handrup.