Midtjysk Modelflyveklub › Fora › Klubsnak › Ziroli Corsair – byggetråd › Svar til: Ziroli Corsair – byggetråd
Hej Martin,
Lækkert med nogle opmærksomme læsere 🙂
Du har helt ret. Jeg ejer desværre ikke stub-bor til søjlebormaskinen eller en bore fræser. Kun til min CNC fræser som gerne skal køre med 20.000 rpm.(Det kan min boremaskine altså ikke 🙂 )
Jeg kunne have brugt min CNC til at lave hængslet med, men inden jeg havde fået lavet skære filer og opspænding af emnerne, så havde jeg brugt meget længere tid end jeg brugte på bore jiggen.
Mine bor til søjlebormaskinen er kniv skarpe og jeg har også brugt skære-sprit så alle hullerne kom ud helt perfekte. Det du ser som grater på hængslet, er i virkeligheden en lille affasning, som jeg har lavet på kanterne med en undersænker (Som er meget slidt, da den tidligere har undersænket huller i stålplader 🙂 ) Lejerne er presset i, så hullerne er boret lidt mindre end lejets diameter. Affasningen hjælper med at guide lejet i uden at den hænger på kanten. Hvis du tænker på graterne på borejiggen så bare ignorere dem. Der er tale om genanvendte stumper fra skuffen, så mange af hullerne i denne er lavet for flere år siden, uden kærlighed for kvaliteten 🙂
Skulle jeg lave det igen ville jeg måske overveje CNC maskinen en ekstra gang, men opspænding af så små emner er ikke en dans på roser, og jeg tror ikke at resultatet ville have være ret meget bedre.
-
Dette svar blev ændret 6 years, 9 months siden af
Axel Handrup.
