Forum-svar oprettet

Viser 30 indlæg - 61 til 90 (af 187 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3399
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nøj… Den er fin.
    Jeg kender faktisk godt den serie af servoer, men det er altså overkill med stort O til denne applikation. Jeg skal trods alt “bare” bevæge et canopy 15cm.

    Der findes en række servoer til sejlbåde der kan rotere 2-6 omgange. Derudover er der understels servoer der roterer 180-360 grader.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3390
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nu er der endeligt sket lidt mere, efter flere ugers stilstand.

    1: Da jeg ikke lige kunne overskue hvad jeg havde gang i da jeg satte projektet til side for flere uger siden, valgte jeg at gå igang med noget helt andet. Nemlig adgangslemme til siderors trækket. Der er en på hver side af roret, præcis som på den originale. De var rimeligt tidskrævende at fremstille, da de skal underfræses ind i balsaen. Ignorer skuerne. Jeg er midlertidigt løbet tør for 2mm undersænket ligekærv skuer. Heldigvis ankommer der snart 400stk med posten. Så skulle der gerne være nok til resten af flyveren 🙂

    2: Dernæst angreb jeg canopy rails…. nååå ja… det var det jeg havde gang i inden pausen. Efter meget hovedbrud og masser af målinger fik jeg fabrikeret en slæde der kan bevæge de to rails rimeligt friktionsløst. Dernæst skulle jeg til at montere en servo der kan drive slæden.
    Men ak. Så nemt skulle det jo ikke være. Jeg har brug for en bevægelse på næsten 15cm. Hvis jeg blot monterer en lang servoarm bliver bevægelsen meget hakkende da servoer ikke er designet til så lange udslag. Så jeg begyndte at bygge en servo om til kontinuerlig rotation. Det er i princippet ikke så svært, men jeg valgt selvfølgeligt en miniservo til formålet. DER ER IKKE MEGET PLADS I SÅDAN EN!!!! Så efter at have fuldstændigt ødelagt 2 sprit nye servoer valgte jeg en anden rute. GOOGLE TO THE RESCUE. Jagten er nu gået en på en servo med minimum 180graders rotation eller endnu bedre 360graders rotation. Planen er at lave et wire træk på slæden så tromlen på servoen skal bare tilpasses rotations længden af den valgte servo. Men en sådan søgning forgår bag en PCskærm, så det må vente.

    3: Min støbning af canopiets støtterammer, blev rigtig flot. Men den var altså lidt til den tynde side. Så der er nu lagt 4 lag glasfiber uden på de 4 der var der i forvejen.

    4: Mens det tørrer så skulle der også fabrikeres et cockpitgulv. I min naive lille verden havde jeg forstillet mig at dette var en 2-timers opgave. JEG TOG FEJL. Gulvet kan nemlig ikke komme ind og ud af kroppen som jeg havde forestillet mig. Så i stedet for at bygge et gulv på bordet og så tilpasse den og montere den i kroppen, så skal alt bygges nede i kroppen. Det viste sig at være en rigtig lorte opgave. Der er alt for mange spanter og rør man skal uden om, men værst af alt så betyder der også at gulvet skal males mens det sidder i kroppen. Øv Øv. Gulvet er lavet af ABS plade og firkantede ABS stænger. Stængerne er formet i en træform der bliver varmet i oven ved 170 grander i 2 min. Så bliver ABS’en blød og sætter sig i den nye form. Gulvet er ikke limet endnu men bare prøvesamlet. Det er desuden også kun første del af gulvet, da der skal være en sektion mere foran. Jeg magtede ikke at lave gulvet i et sykke da det ville blive for svært at komme rundt om spanterne.

    Nååååå Ja….. Også fik jeg også lige repareret skaderne efter at en stor F3B svæver faldt ned af væggen og gik tværs igennem forkroppen på corsairen 🙁

    • Dette svar blev ændret 5 år, 6 måneder siden af Axel Handrup.
    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3356
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nej. Men måske piloten trænger til en opgradering. ?

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3347
    Axel Handrup
    Keymaster

    Hej Stephan,

    Ja den er “snart” færdig. 🙂
    Lige nu er projektet på pause, mens jeg lige får ryddet byggebordet for andre projekter. Der ankommer snart et Ugly Stick projekt der lige skal prioriteres ind mellem, det betyder bare at følgende projekter skal afsluttes først:

    1) Genopbygning af skadet kobra(Afsluttet)
    2) Reparation af skadet DLG (Afsluttet)
    3) Reparation og ombygning af skadet storsvæver (Igang)
    4) Støbning af yderrør til Stick project (Afsluttet)
    5) Sourcing af stumper til Ustick projekt (Igang)
    6) 2 x artikler til Modelflyvenyt. (Igang)

    Pyhhha…. Godt det snart er efterårsferie så man kan komme til at slappe lidt af 🙂

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3342
    Axel Handrup
    Keymaster

    Jeg bruger en 1.5mm pianotråd. Der er ingen smørelse på pianotråden. Jeg borer hullet i printpladerne på 1.6mm så binder det ikke. Der er tre huller i hvert hængsel, og med bare en mikroskopisk afvigelse i limningen vil fjerne enhver slør. Det virker fantastisk. Ingen slør og pianotråden glider lige i. Det er lige meget hvad man bruger af rør. Det er blot en guide som skal gøre det nemt at føre pianotråden på plads. Mine rør har en inder diameter på 2mm. I højderorene er det et kulfiber rør og i sidelinjen er det en stump plast rør.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3339
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nå, så er vi igang igen. Der er lavet to messing slæder til at køre inde i skinnerne, og de er blevet monteret i kroppen.

    Jeg ved godt det ser lidt forrykt ud på billedet, men det skyldes bare at jeg har taget billedet fra en lidt dårlig vinkel. Opsætningen skulle gerne være præcis som på den originale, der også anvender en trækile for at få de to skinner til at være parallel.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3336
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så lykkes det endeligt i går aftens at få målene til at passe. Så nu er siderne på cockpittet den rigtige størrelse og den rigtige position…. YEAH!!

    Så blev der lige fundet tid til at skære de små canopy rails også. Jeg manglede noget grej der kunne snitte en massing stang/rør på langs, så der blev fabrikeret en nano rundsav med en lille dremel og en skæreskive som klinge. Med et land til at guide messingrøret i den rigtige afstand til klingen blev det pludseligt meget nemmere. Resultatet blev slet ikke dårligt.

    De næste dage står den på WORLDCUP konkurrence i F3K, så der bliver nok ikke bygget mere corsair før i starten af næste uge. Næste opgave er at snitte ud til de bagerste canopy rails. Gad vide om de bliver lige så trælse som de foreste.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3325
    Axel Handrup
    Keymaster

    Åhhh ja. Engang i mellem så kører processen bare derudaf. Og andre gange, så arbejder man i timevis med et meget lille resultat.

    I går blev canopiet prøvefittet til kroppen, og der blev brugt 3 timer på af forsøge at udmåle hvor kanterne på cockpittet skal være. Kanten på cockpittet er også de rails som canopiet kører på. Hvis vinklen er bare lidt forkert eller siderne ikke er 100% parallel så vil det ikke kører korrekt. Efter 2 sodavand, 3 kopper kaffe og meget hovedkradseri besluttede jeg at jeg ikke kunne finde svaret uden at undersøge nettet lidt nærmere.

    Så ind på sofaen for at trolle internettet igennem. Heldigvis fandt jeg nogle byggetråde hvor de netop debatterede det samme problem. En af debatørene bor i californien og kørte ud og opmålte corsairen ved planes of fame. Desværre skrev han ikke resultaterne på nettet, men kort efter uploaded han en tegning på det. Så jeg burde kunne bruge målene fra denne tegning. I modsætning til mange andre 3-plans tegninger så er cockpitskinnerne vist på denne.

    • Dette svar blev ændret 5 år, 8 måneder siden af Axel Handrup.
    • Dette svar blev ændret 5 år, 8 måneder siden af Axel Handrup.
    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3324
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nej det er jeg faktisk ikke…
    10 forskellige 3 plans tegninger har 10 meget forskellige holdninger til hvor cockpittet skal være. 7 af tegningerne er dog inden for 1cm af hinanden. Så jeg har smidt de 3 mest radikale tegninger væk, og taget gennemsnittet af de resterende 7. Svaret hedder 66.22cm fra firewallen.

    Jeg har besluttet af det er korrekt placering, og kun hvis nogen forærer mig en flyvetur i en fullsize corsair kan det få mig til at ændre mening. (Kom nu bare frem og få mig til ændre mening… please)

    Det er bare mega svært… mange af 3plans tegningerne er i meget dårlig opløsning og er i meget lille skala. Bredden af linjerne svarer ofte til 1cm bredde bånd på min model.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3313
    Axel Handrup
    Keymaster

    I går blev dagen, hvor jeg besluttede mig for at kaste mig ud i kampen om cockpit pladsen.
    Jeg kan se på nettet at mange vælger at skære af fronten(Der hvor instrumentbrættet skal være)….. DET KAN JEG GODT FORSTÅ!!! Det ville nemlige være meget lettere end den løsning jeg valgte. Ved at skære af i fronten får cockpittet den rigtige længde, men placeret 5-6 cm for langt fremme på kroppen. Til gengæld er det kun et spørgsmål om at snitte løs med en kniv da spantet ikke er bærende i konstruktionen .

    Så jeg valgte selvfølgeligt den trælse løsning 🙂
    Det gamle hovedspant blev trinvist skåret ud, mens den nye blev sat i. På den måde kunne jeg undgå at der opstod skævheder i kroppen fordi der manglede understøtning.

    Det nye spant er lavet “åben” fordi jeg har en lumsk plan om at lave drivmekanismen til canopiet derinde. Til gengæld blev det nye spant udført i 4mm birkekrydsfiner, i stedet for 3mm østenfiner. Så styrken er nok bedre i det nye end i det gamle spant. Når alt er ved at være klart skal der måske skæret et par letningshuller, men det er ikke sikkert endnu.

    • Dette svar blev ændret 5 år, 8 måneder siden af Axel Handrup.
    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3311
    Axel Handrup
    Keymaster

    “#¤&”%/%¤%”%”%!!!!!

    Har brugt hele dagen på at måle på 3 plans tegninger. 6 forskellige af slagsen, og de er desværre alle enige.

    MIT COCKPIT SIDDER DET FORKERTE STED!!!!

    Plantegningerne er ikke helt enige om hvor meget det er galt, men gennemsnitligt set sidder bagpladespantet 2,5cm for langt fremme. Det betyder at der ikke er plads til et skalacockpit, og hvis man prøver at klemme det ned alligevel så vil det være pinligt tydeligt at der er noget galt. (Pilotens mave vil næsten røre instrumentbordet.)

    Ziroli har for en gangs skyld lavet en relativ stor målefejl. (Han skylder en øl, hvis jeg nogensinde møder ham 🙂 )

    Men hvad gør man så?
    Tja, Der er kun en ting at gøre – Dremel det største spant i hele flyveren ud uden at ødelægge den ydre form eller beskadige de gennemgående stringers. Dernæst at producere et nyt spant som limes i 2,5cm længere nede mod halen.

    Det skal nok blive en sjov opgave, jeg ligefrem strutter af begejstring.
    (KRAFTIG IRONI KAN FOREKOMME)

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3308
    Axel Handrup
    Keymaster

    Tak for fixet af email. Det er bare lækkert!

    Har du ikke et vakuum formnings værktøj? Det må da komme på årets julegave-liste 🙂
    Jeg er faktisk ved at bygge et vakuum tool til at forme et canopy til en storsvæver, når jeg engang bliver færdig med den, så tror jeg den kan vise sig anvendelig til rigtigt mange ting. Men det vil være svært at lave så lækker kvalitet som ziroli canopyet. Det er bare helt krystalt klart…… Eller det var det i hvert fald inden jeg bladrede det til i epoxy.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3307
    Axel Handrup
    Keymaster

    Godt bud – men nej. 🙂

    Hint: Det har noget med en skala detajle at gøre og en masse falske skruer.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3267
    Axel Handrup
    Keymaster

    Uhhhh…. Jeg har fået en god ide. Hvad med at tage et svinedyrt krystalklart canopy og beklæde det med glasfiber? Jo- det virker smart så det gør jeg 🙂

    – Hvem kan gætte formålet med galskaben?

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3264
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så er der lige et par billeder af status p.t

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3259
    Axel Handrup
    Keymaster

    Hej Martin.

    Du skal være velkommen til at kaste dig ind i kampen om mail notificationer. Det har vist sig at være en svær nød at knække. Mails bliver sendt ifølge systemet, men de når aldrig frem, og ingen kan forklare hvorfor.

    Tak for inputtet på den lidt svagere forstærkning. Det simple svar er at de andre forstærkninger er GROFT overdiminensioneret, og hvis de andre havde haft samme størrelse som den øverste så havde du/jeg nok aldrig skænket det en tanke :-).

    Billedet viser det ikke super godt, men det hele er sølet ind i epoxy så jeg er ikke bange for at det går løst. Den primære limning er i centerstolpen som er en 6mm balsa plade beklædt med glasvæv. Det i sig selv er meget stærkt. Klodserne bag centerstolpen er bare en extra sikkerhed, som ikke er 100% nødvendig.

    Der er sket en del de sidste par dage.
    Finnen er lavet færdig med det falske trimtræk på trimklappen.
    Kroppen er færdig beklædt med balsa.
    Finnen er sat fast på kroppen.

    Der kommer dog ingen billeder i denne opgang. Jeg planlægger at tage hele konstruktionen med på tirsdag til lidt “show and tell”, og vil ikke ødelægge overraskelsen 🙂

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3250
    Axel Handrup
    Keymaster

    Nu skulle jeg faktisk lige til at lave det “falske” trækstang til trimklappen, men det gider jeg ikke. Så i stedet kaster jeg mig over kroppen der nu er færdig med alle installationerne der løber ned til halen. Det betyder at kroppen nu kan lukkes med balsa, da resten kan laves gennem vingesadlen.

    Først blev højde rorets centersektion lukket, og dernæst kunne der påføres et par balsaplader langs kroppen.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3248
    Axel Handrup
    Keymaster

    Hej Finn,
    Nej – så mange klemmer er ikke nødvendigt, men der er begrænset tid at gøre med når der arbejdes med expoxy, og jeg ville ikke risikere at skulle til at lede efter værktøj 🙂

    Nu er alt glasfiber arbejdet ovre på sideroret, og vægten siger 119g…. yeeeah!!

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3242
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så er haleplanet slebet i form og trimklap installeret. Så efter en finpudsning med korn 320 er det tid til at få glasfiber på.

    Det er altid spændende at arbejde med glasfiber, men specielt når temperaturen sniger sig i nærheden af 35 grader (Værkstedet har lagt i bagende sol hele dagen.)
    Jeg har blændet vinduerne af med avispapir, men da var temperaturen allerede meget høj. Problemet er at jo højere temperatur, jo kortere arbejdstid har man på epoxyien. Så det gælder om at have alle tænkelige materialer og værktøjer lagt frem og klar til brug.

    Nu er jobbet overstået på den ene side af sideroret, og der er “kun” brugt 5.2g epoxy. Målet om at holde hele sideror og finne på under 120g er stadigt inden for rækkevidde.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3240
    Axel Handrup
    Keymaster

    Hej Finn,

    Vægten af hele finnen og sideror er pt. på 98g. Det er nok 10 gram mere end jeg håbede på. Jeg tror jeg kan holde den færdige konstruktion på 120g når der er beklædt med glasfiber og lavet de sidste detaljer.

    På højderoret er der både trimklapper og booster-taps. Trimklapper er på den originale indiviuelt sat til at give ligeud flyvning ved en given hastighed. Hvor booster-taps er lavet til at mindske belastningen for piloten. Det er helt korrekt at de skal køre modsat af den dominerende bevægelses retning. Se billederne af højderorene – jeg har forsøgt at lave systemet præcist som på den originale, så det burde virke.

    Men på sideroret er der kun en stor trimklap og ingen booster-taps. Så jeg laver klappen, men den bliver låst i neutral stilling ligesom dem på højderoret. Jeg vælger at lave trimningen af flyet på hele sideroret i stedet for på trimklapper. Så trimklapperne bliver altså ikke funktionelle.

    Der er en sjov lille historie omkring den manglende booster-tap på sideroret. På den originale corsair kunne det kæmpe store sideror godt være alt for aggressiv ved høje hastigheder, så derfor lavede man på nogle af de sidste modeller et delt sideror. Piloten kunne så vælge at frakoble den nederste halvdel af roret når der blev fløjet stærkt og derefter koble hele roret ind igen ved landing og håndtering på jorden. Jeg tror dog ikke det blev den store succes, og corsairen gik ud af produktion kort tid efter så der findes ikke mange af den type.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3233
    Axel Handrup
    Keymaster

    Wow der er ensomt herinde. Men i det der ikke er nogen til at modsige mig, så må det jo betyde jeg altid har ret 🙂

    Når men lidt er da der sket. Finne og sideror er nu næsten klar til grov pudsningen. Der skal lige nusses lidt mere med spalten efter grovpudsningen. Jeg lukker spalten lige som på højderoret med et stykke 0.4mm krydsfiner, men først og fremmest er næste opgave at lave den sidste forkant øverst på finnen, og dernæst pudse det hele i form. Balsa støv forever!!!

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3230
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så blev røret til siderortrækket sat fast i sideroret. Der er samtidigt blevet forberedt til trimklappen, som er en tro kopi af konstruktionen fra højderoret. Det er nu 3! gang jeg laver dette, så der er ved at være en vis mængde rutine i det. Det tog da heller ikke mere end 10-15 min.

    Til slut er der gjort et forsøg på at udslide kuglelejerne i min multisliber. Den totale vægt besparelse er på 4g => ca. 10%.

    – Kan det virkeligt svare sig. Det er jo kun nogle få gram?????

    – Ærlig talt nej. For at være helt ærlig så virker det total åndsvagt, og det giver ikke mere fornuft når man regner på matematikken bag det.
    Corsairen har en kort snude, så der skal meget til at udbalancere den store hale. Forholdet er ca. 1:4. Så total vægtbesparelse er 4g+4*4g= 20g.
    Jeg lavede samme letning på de to haleplaner så nu er vi på 60g besparelse totalt set.

    Der er bare et stort problem. Når først finnen er beklædt så kan jeg ikke fortyde og gå tilbage og lette den hvis jeg ønsker det – Derfor gør jeg det alligevel. I sidste ende så sparer jeg måske flyveren for en total vægt på 0.5 kg. På en flyver der kommer til at veje 17-20kg har det ikke den store effekt, men lidt har også ret 🙂

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3225
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så kom jeg lidt længere. Der er nu lavet en trækarm og hele systemet er monteret i kroppen. Der er monteret et par test wires… Bare roligt. Der kommer kuglelink og bedre stålwire på inden det slutsamles, men dette var lige hvad jeg havde ved hånden til at laven en test af om det virker. Svaret er at det virker ret godt. Der er lidt microscopisk friktion i systemet, men det er meget svært at justere på plads når sideroret ikke er fastmonteret endnu.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3222
    Axel Handrup
    Keymaster

    Flemming V. var så sød at give mig en trækarm til wirene i den anden ende af flyveren, da jeg ikke lige havde noget på lager. Jeg aflevere den desværre nok tilbage igen, for der er simpelthen for meget slør i lejet på den. Min wireafstand er kun 3cm pga plads problemer i halen. Det betyder at systemet skal være helt slørfrit, ellers virker det ikke korrekt. Jeg kunne sikkert godt købe en stump ved hobbyhandleren som kunne løse opgaven, men hvorfor det – Når man kan lave det selv:-)

    Så efter lidt roden i materialekasserne, blev en gammel defekt brushless motor konverteret til en TOTAL slørfri lejeblok til den nye vippearm. Jeg skriver det som om at det tog lige 5min. I virkeligheden brugte jeg vel godt over 1 time på at hakke og slibe i den gamle motor. Nu mangler jeg bare at lave armen og slaglodde den på lejeaksen. Det skal nok blive godt.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3219
    Axel Handrup
    Keymaster

    Så blev der lavet lidt metal arbejde. Så nu er der lavet en træk arm til wire trækket…. Er den ikke fin 🙂

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3214
    Axel Handrup
    Keymaster

    Martin – det afhænger selvfølgeligt af selve modellen og prisklassen. En billig ARF med et relativt begrænset liv, der gider jeg ikke. Men de er som regel heller ikke i stormodelsklassen. På denne model, som jeg håber lever i mange år, så vil jeg gerne bruge lidt ekstra tid, så det er nemmere at lave service på stumperne 🙂

    Jeg har fået tilpasset de sidste dele i rorforbindelsen, og det kører nu fuldstændigt friktionsløst….lækkert 🙂 Mange af stumperne er blot tack-limet fast, og skal forstærkes inden det er helt færdigt. Og så mangler selve trækarmen til wiretrækket. Men den helt store kamp med at sikre at hængsels-linier og lejeblokke er 100% på linie er heldigvis ovre.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3207
    Axel Handrup
    Keymaster

    Martin – Du har helt ret. Vi skal lige have kigget lidt mere på det email setup.

    Der er dog sket lidt siden sidste update. Jeg har påbegyndt opbygningen af sidefinnen og roret. Det går lidt langsomt da der er mange så ændringer jeg laver i forhold til den originale tegning. Jeg laver hængselstypen om fra normale flade hængsler til en hulke hængsel med en gennemgående pianotråd således at roret kan nemt afmonteres. Roret laves fuldbeklædt med balsa og glasfiber i stedet for lærred, og til slut laves der detaljer som trimklap mm. Alt i alt så er det nogle ændringer der tager lidt tid. Jeg smider lidt billeder op senere i dag 🙂

    • Dette svar blev ændret 5 år, 10 måneder siden af Axel Handrup.
    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3197
    Axel Handrup
    Keymaster

    Denne byggetråd har stået stille i 2 måneder…. Det er for dårligt. Heldigvis har byggeriet kun stået stille i 1 måned 🙂

    Så hvad er der sket siden sidst.

    1: Trækkabel og servo til halehjulet er blevet monteret.
    2: Træk forbindelser til den operative arrestor hook lavet mellem hook og understel.
    3: Trækkabel og servo til arrestor hook er blevet monteret.
    4: Halelemmene er blevet afstivet som de var på den originale serie af corsairs der gjorde tjeneste på Solomon Island.
    5: Lemmene er gjort operative med trækforbindelser til halehjulet.

    Det sjove er at det er en meget stor flyver, som er en container af plads i forhold til de DLG’er jeg bygger en del af. På trods af dette har installationen af hale understellet drillet som bare pokker. Utallige timer er gået med blot at sidde med en kop kaffe i hånden og kigge ned i halen i forsøget på at finde en løsning på at klemme det hele derned uden store konflikter. Blot det at lave trækket til halelemmene har krævet ca. 12 timers arbejde. Der er lavet utallige forsøg inden den løsning der nu er fabrikeret blev fundet. Det svære er at finde et konvergens punkt hvor afstanden mellem ophængspunkterne er præcis lige lange i både lukket og åben tilstand OG hvor stænger og links ikke støder sammen.

    Nu er det heldigvis overstået. Næste punkt på planen bliver at pensle balsaen på halelemmene med tynd epoxy for at kunne lave en metal agtig overflade efter maling. Og derefter så står den på sideror og halefinne.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3192
    Axel Handrup
    Keymaster

    Når kroppen er så åben som den er lige nu, så er det en god ide at få styr på radio installationen. Specielt trækstænger kan være et mareridt senere i processen.

    Det lykkes at lave højderortrækket. (Mangler lige en afstivning midtpå, men det er småting). Fordelen ved at have servoerne i siden er at trækstængerne kommer så langt ud til siden at de ikke er i vejen for cockpittet, eller siderorstræk.

    P.t sidder der bare to standard servoer i kroppen. Bare rolig det er bare til mockup. De skal nok blive skiftet med en noget kraftigere udgave.

    som svar til: Ziroli Corsair – byggetråd #3186
    Axel Handrup
    Keymaster

    Hmm ved nærmere eftertanke så er der lang tid til jeg kan montere trækstangscover for der skal først primers og slibes, så det må lige vente et par dage….

    Hvis nogen kan huske det, så havde jeg en snu plan om at anvende et metal servohorn til at lave træk på højderoret. Det var nemlig en mega god ide – Bare ærgerligt at den ikke virker. De er lavet af så blød aluminium at de har meget lidt bid i pianotråden, så den ide måtte jeg skrotte.

    Det er vigtigt at jeg kan skille tingene ad, for at kunne male modellen men også for at kunne lave service. Min eneste udvej var at slaglodde et metal rorhorn på højderorsbelaget, og så lave en oversize lejeplade hvor tingene kan komme ind og ud af modellen.

    Hold nu op det tog mange timer, men nu virker det!!!!

Viser 30 indlæg - 61 til 90 (af 187 i alt)